Denne artikel er skrevet af rejseguiden Rejsekris, der siden 2013 har drevet sin egen rejseblog og siden eget rejsebureau.
Okay, så vi har efterhånden været spærret inde i et par år og alle danskere må efterhånden have brug for en rejse til udlandet.
Men hvor skal vi rejse hen i 2022? Her er tre bud på destinationer til drømmerejsen.
1. London
Den første er en klassiker, men jeg har den med på listen fordi London her og nu er den destination i vores nærområde, hvor der er færreste restriktioner.
Danmark er som bekendt et af de første lande til at droppe restriktionerne, men England har faktisk været lidt hurtigere. Det betyder også, at vi fra 11. februar ikke længere bliver mødt af indrejserestriktioner, når vi rejser til Storbritannien.
Derfor kan du med fordel overveje at rejse til skønne London, hvis du gerne vil ud at rejse her og nu.
Læs alt om London på Rejsekris.dk/london og se guides til seværdigheder i London her: https://storbritannien.dk/sevaerdigheder-i-london/.
Min favoritoplevelse i London er Harry Potter World.
2. Spanien
Spanien har igennem hele pandemien været det sikre rejseland. Forstået på den måde, at Spanien på intet tidspunkt har været lukket land for os danskere.
Derfor har vi under hele perioden kunne rejse til sublime rejsemål som Gran Canaria, Barcelona og Solkysten.
Det kan vi fortsat og derfor giver det god mening at få booket flybilletterne inden der bliver alt for stort run på rejserne.
Min personlige favorit i Spanien er Barcelona, da man her kan kombinere storbyferie og badeferie, da der er flere fantastiske strande i centrum af byen.
3. New York
Ja, USA åbnede for rejser fra Europa tilbage i november 2021, så vi kan faktisk godt rejse til USA igen i 2022.
New York City er en by, der står Rejsekris’ hjerte nært og uden tvivl et sted jeg har tænkt mig at besøge i 2022.
Restriktionerne i New York er også ved at være et overstået kapitel, så du kan med rette booke din storbyferie til New York allerede nu.
New York er en dyr by, så det giver god mening at bruge lidt tid på research. Også når det kommer til valg af hotel og område at bo i. Her kan du spare en del penge ved at vælge et hotel på tilbud og i et område, hvor du ikke skal bruge tid og penge på at komme rundt til byens mange seværdigheder.
Du kan læse Rejsekris-guiden til, hvor man skal bo i New York og blive klar til din rejse.