Er det endelig blevet tid til USA-rejsen, du så længe har drømt om, og spekulerer du nu på, om du skal vælge at rejse med bus eller bil, når du skal rundt? Så læs med her, hvor vi ser på aspekter omkring begge muligheder, som du kan overveje, inden du sætter kursen mod lufthavnen og flyver afsted.
Der kan nemlig være fordele og ulemper ved begge dele, og uanset hvilken måde, du vil transportere dig rundt på, kan det være en fordel at have bestilt hjemmefra. Hjemmefra skal du også søge om indrejsetilladelse til USA, det foregår med en ESTA ansøgningsformular, som du udfylder på din computer. Svaret får du på e-mail.
Læn dig tilbage og læs en bog
I USA kan du vælge at rejse rundt med langtursbusser. Disse kan være ganske udmærkede, og her kan du blot læne dig tilbage og tage en lur, læse i en bog eller lytte til en podcast, mens du kører afsted. Ulempen ved busser er, at her er det ikke dig, der bestemmer hvornår du vil holde pause, og du bestemmer heller ikke selv, hvem dine medpassagerer er. Da kan man blive lidt træt, hvis der sidder en højtsnakkende person bagved eller nogen bliver dårlig inde i kabinen.
Nyd friheden ved at køre selv
I stedet for bus kan du også overveje at leje en bil, som du kan køre rundt i. Med en bil er du ikke bundet op på køreplaner men kan tage af sted, når du vil og holde pauser, når det passer dig. I bil er du også fri til at tage afstikker eller ændre planer undervejs, hvilket ikke er muligt, hvis man tager bussen. Det kan være meget værd, særligt hvis man rejser med små børn, hvor dagen ofte er uforudsigelig.
Lad rejsebureauet ordne det hele
Endelig kan du også vælge at købe en pakkerejse, hvor alt er arrangeret for dig, og du bliver transporteret med bus og indenrigsfly. Her skal du ikke tænke på noget, for alt er timet og tilrettelagt. Her skal du ikke tænke på at fylde benzin på bilen eller købe busbillet, og heller ikke reservering af hoteller skal du bekymre dig om, for rejsebureauet har sørget for det hele.
Langt hen ad vejen er det et spørgsmål om temperament, hvilken transportform man vælger til USA-turen, men hvis du har læst med hertil, er du bedre rustet til at træffe en beslutning. Tilbage er der kun at ønske dig rigtig god ferie.